Om Do Debate!
Mit navn er Charlotte Ib, og jeg er indehaver af Do Debate! Jeg har en baggrund som cand. mag. i engelsk og filosofi fra Kbh. Universitet, og er projektleder for VM i debat i Danmark - World Schools Debating Championships - siden 2011. I forbindelse med mit arbejde indenfor kompetitiv debat, har jeg også fungeret som dommer ved internationale debatturneringer.
Derudover har jeg gennem 19 år været lektor på Sankt Annæ Gymnasium, med ansvar for talentudvikling indenfor public speaking og formel debat, ligesom jeg er ude som oplægsholder på konferencer om disse emner.
Min store interesse for talentudvikling og debat som en sport fik mig i 2013 til at stifte Do Debate! hvor jeg arbejder med kommunikation og retorik i forskellige kontekster.
Jeg har dermed mange års erfaring som underviser af både elever, gymnasielærere der ønsker efteruddannelse, samt private virksomheder, der vil forbedre medarbejdernes kommunikative evner.