Kursus i formel debat

Formel debat er en meget aktiverende arbejdsform, der kan bruges i de fleste fag - på både skole, gymnasie og universitetsniveau.

I en del lande er det en almindelig aktivitet at dyrke debat som en form for sport, mens det i Danmark først de senere år er begyndt at vinde indpas i uddannelsessystemet. Det er der gode grunde til at det gør, for udover træning i mundtlige præsentationer får eleverne rigtig mange færdigheder ud af det:

Debat

  • motiverer eleverne til at sætte sig godt ind i deres stof

  • udvikler en analytisk og kritisk tankegang

  • lærer dem effektiv argumentation

  • lærer dem at strukturere deres mundtlige præsentationer

  • er den bedste eksamenstræning

  • er engagerende og sjovt

  • giver selvtillid

  • træner evnen til at se en sag fra flere/nye vinkler

  • aktiverer hele klassen og opøver samarbejdsevner

Hvad er så formel debat? Man kan bruge forskellige regler/formater, men har altid nogle klart definerede talerroller og taletid. Man har eksempelvis to hold a tre elever, der er henholdsvis for og imod et emne, som læreren sætter.

Efter debatten gives feedback i forhold til blandt andet elevernes analyse, deres valg af argumenter, deres evne til at tilbagevise det modsatte holds argumentation, deres brug af eksempler, deres opfyldelse af talerroller og deres stil.

Men debat handler også om små aktiverende øvelser i det daglige, delelementer af en egentlig debat, som man nemt kan passe ind i undervisningen.

Kurset varer 4 timer (eller efter aftale). Det er især populært i fag som samfundsfag og engelsk, men kan bruges som arbejdsform i de fleste fag.

På kurset får du:

  • Introduktion til formel debat

  • små, sjove stilladserende øvelser

  • en model til at lære eleverne at opbygge en velstruktureret argumentation.

  • ideer til, hvordan du kan bruge debat i undervisningen – både ved non-fiktion, fiktion, Shakespeare, globalt aktuelle emner og historiske emner.

  • værktøjer til at styre en debat og give feedback

  • ideer til undervisningsdifferentiering

  • ideer til tværfagligt samspil

  • mulighed for selv at prøve formel debat i praksis

  • anbefalinger af gode links med masser af debatrelateret materiale.

Pris

Skolebaseret kursus: Min. 5 lærere, 1.500 kr. pr. person + moms og transport. Ved 8 lærere og derover (max. 20 deltagere) er den samlede pris 12.000 kr. + moms og transport. Kontakt Do Debate! på info@dodebate.dk for at aftale en dato.

Tidligere deltageres mening:

 

“Det var det bedste kursus i mine 40 undervisningsår.”

— Trine Granild-Jensen

 

“Super udbytterigt - glæder mig til at se mine elever in action. Meget detaljeret og fint struktureret. God variation.”

— Nanna Barslund

“Dejligt konkret - noget man kan gå lige hjem og bruge - også i samfundsfag.”

— Maja Aasted

 

“Er blevet vældigt inspireret til b.la at inkludere debat i f.eks. mundtlighedsforløbet i 1 g. dansk. .”

— Louise Højrup Sørensen